Skabelsen

1. Mosebog kap. 1-5


Bibelens første kapitler indeholder egentlig to beretninger om verdens skabelse. Det kan tydeligt ses ved læsning af de to første kapitler. Jeg mener ikke, at det er vigtigt at gøre 1. klasse opmærksom på dette forhold. Man kan fortælle en syntese af elementer fra disse beretninger. Man skal vide, at Gud skabte verden efter denne plan:


1. dag: Lys

2. dag: Himlen

3. dag: Hav og jord med urter og træer

4. dag: Sol, måne og stjerner

5. dag: Fisk og fugle

6. dag: Landdyr og mennesket

  1. 7.dag: Hviledag


Adam var det første menneske. Han blev sat i Paradisets Have, som Gud havde skabt i Eden ude mod øst. Adam gav alle dyrene navne. Gud lod ham falde i søvn og tog et ribben ud af hans krop, hvoraf en kvinde blev dannet. Adam kaldte hende Eva.


I haven var der to særlige træer: Livets træ og træet til kundskab om ondt og godt. Af dette træ måtte de ikke spise.


Teksten siger: Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.


Eleverne i 1. klasse kan godt huske, at for et par år siden gik de gerne rundt f.eks. ved stranden uden  tøj på. Det gør de ikke mere. Nu har de en fornemmelse af, at det gør man ikke. Adam og Eva så nok ud som voksne mennesker. Men på mange måder tænkte de som små børn. For dem var alting godt og rigtigt. De kom slet ikke ud for noget, der var ondt, ubehageligt eller forkert. De vidste ikke, at der kunne findes noget, der var ondt, ubehageligt eller forkert.


Syndefaldet


Men der var altså en slange i Paradiset. Således talte den med Eva:


Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?


Eva: Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.


Slangen: Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.


Udsigten til kundskab, som ellers er forbeholdt Gud, var den store fristelse. Eva spiste af frugten og bød Adam af den. Og nu kom den første kundskab. De erkendte, at de var nøgne og, at det ikke var godt. Derfor syede de figenblade sammen til at dække sig med.


Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«


Gud forbandede slangen til evigt fjendskab med menneskene og til at skulle krybe på sin bug.


Til kvinden sagde han:


Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.


Til Adam sagde han:


Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.


Hermed blev mennesket fordrevet fra Edens have. Keruber blev sat til at bevogte indgangen med flammesværd. Keruber er væsner med dyrekrop og menneskehoved.


Hermed blev de også afskåret fra Livets træ, hvis frugter gav evigt liv.


Syndefaldsberetningen giver forklaring på en række grundlæggende spørgsmål:


- Hvorfor er mennesket dødeligt?


- Hvorfor skal livet være så anstrengende at opretholde?


- Hvorfor skal det gøre ondt at føde børn?


- Hvorfor er menneskene blufærdige i forhold til nøgenhed og sexualitet?


  1. -Hvor kommer det onde i verden fra?


  1. -Hvorfra kommer det onde i mig selv?


  1. -Hvor kommer det onde i verden fra?


Ved at spise af træet til kendskab om godt og ondt undergik mennesket den udvikling, der sker med et lille barn, der vokser til. Ved at opnå kendskab til forskellen mellem godt og ondt opnår man også tilbøjeligheden til at gøre ondt, hvad enten man vil eller ej. Ingen børn er grundlæggende onde. Alligevel kommer de bestandig ind fra frikvarteret med klager over, at kammerater har gjort dem ondt. Udsættes man for noget ubehageligt, ser man sig straks om efter nogen, man kan beskylde for at have gjort det med vilje. Mistro og misundelse er egenskaber, som mennesker må slås med sig selv for at holde i ave.


Syndefaldsberetningen indeholder kimen til det, som vi siden skal se Jesus som svaret på.


Paulus: ”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”. (Rom. 7, 19).

Slangen


Slangen

Fristeren

Den onde

Fanden

Satan

Djævlen

Lucifer

Beelzebub (eller Beelzebul)

Mefisto


  1. -er det den samme?


Slangen, der frister Eva, er det den samme, som frister Jesus efter hans 40 dage i ørkenen (Mattæus kap. 4, Markus kap. 1)?


I Johannes’ Åbenbaring kap. 12 kæmper ærkeenglen Mikael og hans engle mod dragen - den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører...


Personifikationen af det onde er opstået i flere kulturer og religioner og til forskellige tider. Det kan være en personifikation af det godes modsætning og fjende; det udefra kommende onde som vil forhindre menneskenes lykke og tryghed; eller en personifikation af de onde kræfter i menneskets egen natur, som mennesket hele tiden skal betvinge og holde i ave.


Det er vel i sidste instans et spørgsmål om, hvorvidt vi selv skal tage ansvar for de onde og forkerte handlinger, vi kan komme til at gøre os skyldige i, eller give andre skylden.


I de gode, gamle tegnefilm, bl.a. Disneys, kan man undertiden se hovedpersonen i en samvittighedskrise illustreret ved to skikkelser, der argumenterer og strides om, hvad der skal vælges: en engleagtig figur i hvide klæder og med glorie; og en djævel med bukkehorn, bukkefod, fipskæg og en trefork. - Det siger jo det hele.


Fandens oldemor

Sunget af Ove Sprogøe på Youtube

Teksten her.

Llilith (Lilit) er en skikkelse, der i forskellige myter omtales som Adams første hustru. I Bibelen nævnes hun kun i forbifarten i Esajas 34, 14.

Hun har således intet med Bibelens skabelsesberetning at gøre.


Nærmere oplysninger i Wikipedia.


Kundskabens træ

- træet til kundskab om ondt og godt.

At kunne skelne mellem ondt og godt er et andet udtryk for at være blevet voksen. (Esajas 7, 15). Eller snarere: at have lært at vælge det gode og vrage det onde. Og bære ansvaret, hvis man vælger forkert.


Hvor gammel skal man være, før man ikke altid kan sige:


- Barnet kan ikke gøre for det. Han/hun er så lille?


Livstræet

Som andre temaer i 1. Mosebog er ideen om livstræet beslægtet med babyloniske myter (Gilgamesj). Betydningen er uklar: frugten kunne vække døde til live, man kunne få evigt liv ved at spise frugten én gang eller ved at spise af den jævnligt.


Mennesket vælger forkert, da det spiser af kundskabens træ og tilegner sig viden, som skulle være forbeholdt Gud. Mennesket bliver straffet ved at blive afskåret fra livstræet og virkningen af dets frugter. Livets træ er det konkrete udtryk for, hvad mennesket fortabte ved syndefaldet. Jesu opstandelse udsiger håbet om at genvinde det tabte:


  1. Påskemorgen, da Herren opstod,
    da livstræet fæsted i graven rod.

  2. (Grundtvig: Vær velkommen, Herrens år).


Det har været fristende for nogle at sammenkæde Paradisets livstræ med asken Yggdrasil fra den nordiske mytologi. Yggdrasil spiller imidlertid en helt anden rolle som centrum i et verdensbillede. Jeg ved ikke af, at Yggdrasil noget sted i kilderne kaldes “livstræet”.


Se: http://da.wikipedia.org/wiki/Nordisk_kosmologi


I moderne tid har man taget “Livstræet” til sig som symbol på viljen til et lyst og rigt livsindhold.


Sangen “Livstræet” fra 1985 af Erik Lindebjerg (tekst) og Hans Holm (musik) er skrevet til indvielsen af en vægudsmykning på Silkeborg Højskole forestillende Yggdrasil. Tekst og musik er indiskutabelt skønne, og budskabet er uimodsigeligt, men er aldeles løsrevet fra betydningen af ovennævnte træer. - Tekst her.


I den nordiske mytologi er det Idun, der vogter over de æbler, der sikrer guderne evig ungdom.


Se: http://en.wikipedia.org/wiki/Iðunn


Drømmen om at sikre sig evig ungdom - herunder at se det som et guddommeligt privilegium - er universel og behøver ikke have et fælles udspring.